Onsdag den 11. april 2012 holdt SU sin årlige generalforsamling
Læs formandens beretning nedenfor



SU Årsberetning 2011

SUperfantafenomanalistisk, så kom foråret endeligt, prøv engang at snuse indad. Nyd duftene af alle de nye skud , på træer og buske, og lad os glæde os til alt det, som vi skal i løbet af denne sommer, det kniber med at vælge, for der er mange muligheder, hornfisken kommer snart, gedderne står også og lurer, ørrederne slår smut med halen, så om vældig snart, så er det bare med at komme i gang.

Det har gået rigtig godt med hjemmesiden, jeg synes at den bliver bedre og bedre, og jeg kan også mærke at flere og flere kan klare bookningen af bådene selv, og det letter da også mig en hel del. Nu har vi også fået lagt de Jyske vande på, således at man er fri for at skal fare ind til mig for at få fiskekortene, så jeg håber at I synes lige så godt om det som mig. Har I for øvrigt lagt mærke til orienteringsfolderen på hjemmesiden?????

Vi vil i løbet af det næste års tid få lavet det nye medlemskartotek, således at klubberne selvkan melde til og fra, og det vil da også være noget af en lettelse.

Bådfolkene har også i år haft en del at se til, men som sædvanligt har de gjort det godt, et par frivillige har også været på banen og givet et nap med. Hvor er det bare super dejligt, når der dukker sådanne nogle op. TAK.

Farum Broen bliver jo også taget op, og lagt i hvert år hvor er det bare dejligt med sådanne folk der Ka´selv. Så på medlemmernes og egne vegne tak for det.

Som noget nyt har vi anskaffet en halvstor gummibåd (nej ikke Rød) som kan bruges rundt omkring, den ligger også nede ved trailer båden, og skal bestilles der.

Medlemstallet er i år faldet en smule, men nu synes jeg at det ser ud til at lysne lidt igen, der er en ny klub på vej ind med ca. 400 medlemmer, og dem skal vi da byde hjertelig velkommen, og jeg har også hørt om et par klubber mere, så det vil jo bare være dejligt.

Nu til slut vil jeg bare håbe på at I må få en rigtig god sommer, og fange nogle sprælske fisk, og så håber jeg, at solen må skinne på jeres vej.

Venlig hilsen
Allan Riboe