Indsendt af:

Lars "Frø" Nielsen
Medlemnr.: 3109
Farum Lystfiskerforening

Gedde på: 7 Kg Fanget i Esrum Sø
Det er 12 år siden jeg sidst har været på Esrum Sø. Sommerhus, børnebørn og ikke mindst masser af fiskeklubarbejde, har taget tiden. Men nu er jeg tilbage, og kan mindsanten huske pladserne og pejlingerne selvom mit søkort er forsvundet.

Dette skal være en aborretur, men aborrerne er meget træge, jeg får blot een enkelt i spisestørrelse og den sættes ud igen. Til gengæld hopper en 3,5 kilos gedde på en agnfisk og giver lidt sjov og ballade på det lette grej, inden den ryger tilbage igen. Jeg rigger af ud for Løjtnanten, og på næstsidste stang er der pludselig rusk og udløb, en gedde har taget en pytte lille aborre, fisket en meter over bunden, så bliver der alligevel noget at skrive hjem om. Bismeren balancerer på 7 kilo prik, og dyret sættes ud igen, og må stå og sunde sig i 5 lange minutter førend den får energi til at svømme tilbage i dybet. Glemte helt at måle hvor lang den var, men det var en slank model.